tirsdag den 10. december 2013

Codan og Csis føljeton



(Dette blog indlæg er en opfølgning på min reaktion mod Codan og Csis´s agressive markedsføringskampange mod små og mellemstore virksomheder i forhold til at tegne en krimforsikring, da den ikke dækker det der oftes er problemet, nemlig driftstabet fra virksomheden rammes til den er på foged igen. Derudover finder jeg det problematisk når rådgivnings virksomheder ikke er uvildige. eMino Security er en uvildig rådgivningspartner når det handler om hjælp til it-sikkerhed.)

Først tak til alle jer i mit netværk der var medvirkende til, at Codan reagerede og nu gerne ville sende mig deres guide og betingelser som jeg har gennemgået. 

I forhold til krimforsikringen har jeg stillet 6 uddybende spørgsmål til Codan. 

Det er en overordnet en fin guide. Det er altid svært at tale om "vigtigste råd" i forbindelse med it-sikkerhed, men Codans 3 råd (antivirus, opdatering og backup) er relevante og hænger (sjovt nok) sammen med kravene i Codans forsikring. Jeg savnede rådet om opmærksomhed og sund fornuft fra medarbejderne, men det var beskrevet på den efterfølgende side. 

Jeg er MEGET UENIG i tippet omkring det gode password. Idag handler password om længde, forskellighed og udskiftning. 7 tegns password, som tippet viser i Codans vejledning, er simpelthen ikke godt nok. Se evt. mit blog indlæg om emnet.


Codan kunne godt i vejledningen have nævnt, at man kan få hjælp hvis man rammes. DK-cert kan kontaktes 24/7 for analyse og giver forslag til løsninger - se https://www.cert.dk/kontakt/

Det bliver spændende at følge Codans og de øvrige forsikringsselskabers sager i de tilfælde hvor forsikringen ikke dækker, da der er mange krav og fortolkningsmuligheder. 

SØGNING: Kender du nogen som har en netbanksforsikring / krimforsikring og som ikke har fået godkendt erstatning så vil jeg meget gerne i kontakt med dem. 

Hvis du keder dig så prøv at søge på krimforsikring på Codans hjememside - ret sjovt søgesvar man får ud af det (-:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar