mandag den 19. oktober 2015

Kære læger - brug nu som minimum Windows+L 

Jeg var idag hos lægen med min søn. For det første stod jeg 2 minutter ved skanken og ventede hvor der var op til flere gule lapper med cpr. numre og navne, samt blodprøve svar og telefonnumre til patienter.

Da jeg sammen med min søn skulle vente på, at fingerblodprøven blev analyseret, forlod lægen sin pc ulåst. På skærmen var informationer om patienter - cpr numre, navne, adresser og sygdomsbillede. 

At efterlade sådanne informationer burde være kriminelt. Problemet er vel bare, at ingen vil lytte da det ikke har nogle konsekvenser (endnu), at efterlade data på den måde. Og havde jeg taget et billede af data ville jeg være den kriminelle!

Hvis jeg vidste det havde betydning for lægen om jeg var kunde eller ej ville jeg øjeblikkelig skifte læge, men jeg tror ikke det har nogen effekt da der er patienter nok.

Der er kun en ting at gøre - og det er at bede jer alle sammen om når I er til lægen, at se hvad I kan opsnappe af data og herefter fortælle lægen hvorfor det er hans/hendes ansvar, at handle og passe på følsom data om os alle -> i det mindste bare brug windows+L når pcen forlades!


Hvis I vil dele hvad I oplever har jeg oprettet en blog til formålet så vi på en god måde kan få skabt et fokus på problemet - http://brugwindowsl.wifitest.dk - ligesom i er velkommen til at kommentere her eller på linkedin.