Vi har efterhånden lært at mails fra skat der kræver konto oplysninger ikke er rigtige, så hvad gør hackerne så? De målretter deres angreb ved at bruge lidt tid på info søgning og håb om at man accepterer en fiktiv venneanmodning eller linkedin connection.
Fakta er at vi i stigende grad afgiver informationer om os selv på nettet via sociale medier, blogs, kommentarer, evalueringswebsites, dba, ect. Om man helt skal holde sig væk er et godt spørgsmål. Helt grundlæggende så er det summen af de samlede informationer man kan finde der udgør en risiko. Når man kommenterer indlæg som her eller f.eks. på en avis giver man uvildigt informationer der kan bruges mod en.Og det er tit chokerende for folk når vi præsenterer dem for hvad vi på lovlig vis kan finde ud af om dem på kort tid ved, at bruge de rigtige værktøjer.
Hvis jeg skulle give et råd så opret en fiktiv mail og identitet og brug den de steder hvor du afgiver "følsom information". Lad være med at bruge din Facebook eller Twitter konto til login på diverse services.
Et eksempel er et sted som Trustpilot. Trustpilot indeholder ret interessante informationer om brugerne. Heldigvis er der mange der ikke lige afslører deres identitet ved at kalde sig f.eks. "Kunde". Men som et lille åbenlyst eksempel så se på denne profil:
Eksempel
Det er ret let at finde ud af at brugeren Erik Lund Panduro formegentlig er gift med Lissie. Erik arbejder hos Nordisk Institutionsmedia og bor Krovej 2B, 5874 Hesselager. Erik kan fanges på 21472740. For en hacker eller identitetstyv vil det være let at fortsætte og finde flere informationer og enddag vide fra hvilke firmaer der skulle sendes fiktive mails for at forsøge at få f.eks. dankort oplysninger. Man kunne begynde at se om Anja og Line Maria kunne være døtrene. Men fakta er at viden om salg af guld og hurtiglån er brugbar viden i en hackers/tyvs verden.
Hvorvidt det er en reel trussel handler om hvem man er, hvad man har på spil og om man kan gennemskue de mails og connections man får. Desværre viser vores undersøgelser at alt for mange accepterer venneanmodninger og connections uden at vide hvem de lukker ind, ligesom man ukritisk deler informationer der alene synes ufarlige men samlet kan udgøre en reel trussel.
Og det er ikke kun hackerne der bruger informationerne. Vi har gennem tiden hjulpet mange med at få et overblik over de samlede informationer på nettet og få fjernet dem der er uønsket ved at kontakte dataholder. På den anden side har har vi hjulpet arbejdsgivere, forsikringsselskaber og detektivbureauer med at finde informationer om personer. Så overvej hvordan du bruger nettet og hvad du inddirekte og direkte fortæller om dig selv.
